Anmeldelse: Dan Brown: Inferno

infernopink 1 stjerne



  • Titel: Inferno
  • Serie: Robert Langdon #4
  • Forfatter: Dan Brown
  • Antal sider: 495
  • Udgivet: 2013
  • Forlag: Hr. Ferdinand
  • Originaltitel: Inferno
  • ISBN: 978-87928-454-98
  • Læst: 25/6 til 26/6

Symbolforsker Robert Langdom vågner midt om natten på et hospital. Desorienteret og med smerter fra et sår i baghovedet kan han intet huske fra de seneste 36 timer  hverken hvordan han er havnet på hospitalet, eller hvor den foruroligende genstand, som hans læge finder skjult i hans ejendele, stammer fra.

Langdons verden er ét stort kaos og pludselig er han på flugt i hjertet af Italien sammen med en skarpsindig ung kvinde, Sienna Brooks, hvis snarrådige manøvrer redder hans liv. Det går snart op for Langdon, at han er i besiddelse af en række urovækkende koder, der er skabt af en højtbegavet videnskabsmand. Et geni hvis besættelse af verdens undergang kun kan måle sig med hans lidenskab for et af de mest indflydelsesrige mesterværker, der nogenside er skrevet: Dantes dystre, episke digt INFERNO.

Mens Langdon og Sienna Brooks styrter afsted gennem historiske steder som Firenze, opdager de et netværk af skjulte passager og ældgamle hemmeligheder samt et frygtindgydende nyt videnskabeligt paradigme, som enten vil blive brugt til at forbedre livet på jorden betragteligt – eller til at udslette det.

———————————————

INFERNO er jo egentlig lidt udenfor min normale yndlingsgenre, men jeg kunne virkelig godt lide Da Vinchi Mysteriet og Engle og Dæmoner. Jeg har også læst The Lost Symbol, men den var jeg mindre begejstret for. Og når man læser bagsideteksten til INFERNO, så lyder det jo også vældig godt alt sammen, men jeg blev virkelig skuffet.

For det første, så får du i løbet af de første 20 sider mere eller mindre hele plottet foræret på et sølvfad. Jeg sad lidt og tænkte at nej – det kunne simpelthen ikke passe. Men jo, det kunne det. Da jeg så havde gættet plottet, så brugte Langdon mere eller mindre en hel bog på at finde ud af det jeg allerede vidste – og som var så åbenlyst, at jeg for min død ikke fatter, at han ikke opdagede det noget før.

Derudover så synes jeg selve historien var lidt usammenhængende. De styrter egentlig bare rundt med “nogen” i hælene, uden sådan for alvor at finde ud af noget vigtigt om noget som helst. Bagsideteksten snakker også om koder og hemmeligheder – well, dem er der virkelig ikke rigtig noget af. Det som jeg elskede ved Da Vinchi Mysteriet var netop det her med koderne og hemmelighederne, men i INFERNO var det der slet ikke i samme grad – og den smule der var, var ret tyndt.  Det samme var de historieske aspekter: tynde.

Bogen har dog nogle virkelig gode problemstillinger, såsom overbefolkning, epidemier, folkesundhed, hungersnød og andre emner, som jeg synes var interessante.

men alt ialt var jeg virkelig skuffet over INFERNO. Bogen endte mere eller mindre som jeg havde gættet efter 20 siders læsning, og selvom der da var nogle plottwists, så kom de egentlig ikke rigtig bag på mig eller var særlig chokerende. Jeg var også skuffet over selve historien: den var ikke fyldt med hemmeligheder eller koder som jeg havde troet, og i det hele taget synes jeg slet ikke den her bog når samme niveau som Da Vinchi Mysteriet eller Engle & Dæmoner.

 

En mening om “Anmeldelse: Dan Brown: Inferno

  1. Katja

    Ja, jeg ved det virkelig heller ikke. Hvis det ikke er bøger, de laver reoler til, hvad er det så? Det er jo de færreste bøger der er så høje, som mange reolrum er bygget til. SÅ irriterende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s