Anmeldelse: Study #2: Magic Study

study 2pink 5 stjerner



  • Titel: Magic Study
  • Serie: Study #2
  • Forfatter: Maria V. Snyder
  • Antal sider: 419
  • Udgivet: 2008
  • Forlag: Mira Books
  • ISBN: 978-1-848-5117-9
  • Læst: 17/6 til 19/6

Confronting the past – controlling the future.

With an execution order on her head, Yelena has no choice but to escape to Sitia, the land of her birth. With only a year to master her magic – or face death – Yelena must begin her apprenticeshipand travels to the four towers of the Magician’s Keep.

But nothing in Sitia is familiar. Not the family to whom she is a stranger. Not the unsettling new facets of her magic. Not the brother who resents her return. As she struggles to understand where she belongs and how to control her rare powers, a rogue magician emerges – and Yelena catches his eye.

Suddenly she is embroiled in battle against good and evil. And once again it will be her magical abilities that will either save her life… or be her downfall.

————————————————–

Jeg eeelsker den her serie! Det er altså bare virkelig godt fantasy, så fængende, spændende og troværdigt. MAGIC STUDY fortsætter handlingen efter Poison Study. Yelena har nu en dødsdom hængende over hovedet i Ixia, og bliver således nødt til at flygte til Sitia, hvor hun skal lære at styre sin magi og finde ud af, præcis hvilke magiske evner hun besidder. Inden hun kommer så langt, møder hun dog sin biologiske familie for første gang – og det bringer både glæder og sorger med sig.

Stilen i MAGIC STUDY er meget den samme som i Poison Study. Den er metodisk, gennemtænkt og gennemført på samme måde som dens forgænger, og for eksempel Yelenas tid hos magikerne i the Keep er virkelig fantastisk. Træningen i både magi og ridning er beskrevet på samme geniale, metodiske måde, hvor man nærmest føler man lærer det selv. Tempoet i bogen er også langsomt, men på den dér gode måde hvor man føler at man har været i universet i hundrede år og stadig ikke har lyst til at forlade det.

Det bedste i den her bog for mig var det faktum, at Yelena kan tale med heste – og at de svarer hende! I tankerne altså. Yelena kan tale med andre i tankerne, og det gælder altså også dyr. Hestenes måde at tale og tænke på er virkelig sjov og virkelig godt udtænkt , og jeg var bare solgt fra første linie. Faktisk endte Yelenas hest næsten med at blive min yndlingsperson i bogen. Det var altså fantastisk! Jeg er selvfølgelig stadig fan af både Yelena og Valek, og jeg kan godt lide at de to som par ikke bare automatisk er smedet sammen og ikke kan forlade hinandens side. Yelena som person synes jeg også udvikler sig, både i negativ og positiv retning, hvilket er med til at man lærer hende endnu bedre at kende. Jeg sad lidt med en følelse af at have været med hende igennem godt og ondt. Valek er bare fantamazing, mere er der ikke at sige om det. Mere valek!

Jeg kunne rigtig godt lide plottet. Jeg synes det var spændende, interessant og det havde en god relevans i forhold til Yelena og universet. Det føltes som en naturlig forlængelse af plottet fra forrige bog på en måde. Det var tilpas meget mysterie og forskellige plotlinier, og det blev aldrig kedeligt eller forvirrende. Til gengæld var det super spændende at sidde og prøve at finde ud af hvem der havde gjort hvad og hvem der var i lommen på hvem og så videre, elskede det. Det blev også super godt samlet til sidst, og slutningen var god og gav rigtig god mening.

Jeg har et enkelt lille minus ved den her bog: Leif. Jeg synes ikke hans følelser overfor Yelena på nogen måde virkede sandsynlige eller troværdige, og baggrunden for hans følelser var endnu mere åndssvag. Jeg synes ikke det gav spor mening, og jeg synes også måden han var “ond” på var aalt for meget, især til at begynde med. Det var som at møde den ondeste onde djævleyngel fra helvede. Det blev dog bedre, og der blev skruet en smule ned for ondskaben. Og selvom Leif irriterede mig, så skabte han alligevel en virkelig god dynamik flere steder i bogen, og det trak faktisk ikke rigtig ned i sidste ende. Men jeg var ret træt af ham.

Jeg var lige så begejstret for MAGIC STUDY som jeg var for Poison Study. Det her er en virkelig god fantasyserie, og bog nummer to er på ingen måde svag i forhold til nummer et, sådan som toere ellers har en tendens til at være. MAGIC STUDY fortsætter i stedet den samme herlige awesomeness.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s