Anmeldelse: The Fifth Wave #1: The 5th Wave

fifth wave2 stjerner



  • Titel: The 5th Wave
  • Serie: The Fifth Wave #1
  • Forfatter: Rick Yancey
  • Antal sider: 457
  • Udgivet: 2013
  • Forlag: Penguin Books
  • ISBN: 978-0-141-34583-3
  • Læst: 2/6 til 4/6

The 1st wave took out half a million people.

The 2nd wave put that number to shame.

The 3rd wave lasted a little longer, twelve weeks … Four billion dead.

In the 4th wave, you can’t trust that people are still people.

And the 5th wave? No one knows. But it’s coming.

On a lonely stretch of Highway, Cassie runs. Runs from the beings that only look human, who have scattered Earth’s last survivors. To stay alone is to stay alive, until she meets Evan Walker. Beguiling and mysterious, Evan may be her only hope. Now Cassie must choose: between trust and despair, between defiance and surrender, between life and death.

————————————————

THE 5TH WAVE er nok den mest ventede bog i år. Der har været meget snak om den, og den har fået virkelig gode anmeldelser. Og man kan jo egentlig godt forstå det – en alien invasion, hvor awesome lyder det ikke lige? Så jeg var selvfølgelig virkelig spændt på at gå i gang med den, og glædede mig virkelig meget til at læse den.

Det begynder egentlig okay. Man følger Cassie, som er en okay person, i tiden efter den 4. bølge. Men det begyndte meget hurtigt at gå ned ad bakke – for mig i hvert fald. Det første indtryk jeg rigtig fik af bogen var, at den var utrolig forvirrende. Man kommer jo ind i handlingen efter, at de her aliens er ankommet og er begyndt at udrydde folk. Men man får ikke rigtig noget at vide om hvad der er sket, og det man får at vide bliver fortalt nærmest i gåder, som man ikke fatter en brik af. Det kommer så hen ad vejen, men der går lang tid, og i al den tid op til sidder man egentlig bare og er irriterende forvirret. Man kan godt blive holdt lidt hen på den gode måde, men sådan var det bare ikke rigtig her. Her blev det træls, fordi jeg ikke følte jeg fattede en meter af, hvad det egentlig var der foregik og hvad det var Cassie ævlede om halvdelen af tiden.

Og apropos Cassie, så skulle man jo ud fra bagsideteksten tro, at hun er hovedpersonen. Det er hun også, men det er en del andre synspunkter også, som fylder lige så meget. Det kunne godt have fungeret, og det gjorde det også delvist, men også det blev forvirrende. For eksempel skifter man synspunkt til en fyr på et tidspunkt, og der gik en del sider før jeg fandt ud af det, fordi man ikke hører hans navn, og han jo omtaler sig selv om jeg. Jeg kunne ikke finde ud af hvem det var, om det var et tilbageblik fra Cassie eller hvad det lige var der foregik. Derudover så er der gudhjælpemig også et synspunkt fra et femårigt barn. Der stod jeg helt af. De sider var en kamp at komme igennem, og jeg kan muligvis godt se hvorfor det skulle med, men GUD hvor var det en pine at læse.

De forskellige synspunkter har alle sammen relevans for plottet, som jeg egentlig synes var meget godt skruet sammen. Det er sådan lidt sammensværgelse-agtigt, hvor man aldrig helt ved, hvad der sker og hvem man kan stole på. Det bliver bare overskygget meget af, at man i forvejen er forvirret over en masse andre ting, og derfor tilføjer mysteriet bare mere forvirring. Cirka halvvejs i bogen begynder der dog endelig at ske noget, sådan at plottet begynder at hænge lidt mere sammen og være lidt mindre forvirrende – og så begyndte det at blive noget mere spændende, og jeg var ikke nær så frustreret.

Derudover var jeg også temmelig træt af, at personerne i bogen gentager sig selv sådan cira femhundrede gange. Cassie siger for eksempel nærmest konstant at “to stay alone is to stay alive” i en eller anden form, og når hun har sagt det femten gange, så har man ligesom fattet det. Gaah. Det var der flere personer det gjorde, og det kan godt være det er en meget vigtig pointe for dem og blabla, men det kom simpelthen frem så tit at det blev for meget.

Til gengæld var jeg helt og aldeles vild med den måde forfatteren har udtænkt den her alien-invasion på. Jeg bukker mig i støvet for ham, for han har simpelthen tænkt på alt. Det imponerende gennemtænkt og virkelig godt fundet på, og jeg slugte hver bid information om det råt. Jeg synes det var brilliant udspekuleret på en så fed måde.

Derudover havde bogen ud overkapitler også nogle afsnit, som havde overskrifter. De overskifter gav måske ikke mening først, men de betød noget for det afsnit man skulle til at i gang med, og det synes jeg også var virkelig fedt.

THE 5TH WAVE var ikke lige det jeg troede den ville være, og jeg var især irriteret over at sidde det meste af bogen og være forvirret over halvdelen af det der blev sagt og gjort. Det blev dog meget bedre hen mod slutningen, og jeg var også virkelig vild med det univers forfatteren har fået skabt omkring invasionen.

2 meninger om “Anmeldelse: The Fifth Wave #1: The 5th Wave

  1. Åh, det var ærgerligt! Jeg havde ellers håbet, at denne bog var god. Måske vil jeg prøve at læse den alligevel. Jeg kan altid starte med at læse et uddrag af bogen, jeg har fundet på nettet, og så må jeg se, om jeg bliver fænget af den🙂

    1. Det synes jeg helt sikkert du skal, den har virkelig god rating på goodreads, og jeg har ikke hørt om andre end mig der ikke kunne lide den xD Så måske er det bare mig der er sær😛

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s