Anmeldelse: Ready Player One

ready player one
3 stjerner




  • Titel: Ready Player One
  • Serie: –
  • Forfatter: Ernest Cline
  • Antal sider: 372
  • Udgivet: 2011
  • Sprog: Engelsk
  • Forlag: Arrow Books
  • ISBN: 978-0-09-956043-2
  • Læst: 24/5 til 26/5

It’s the year 2044, and the real world is an ugly place. 

Like most of humanity, Wade Watts escapes his grim surroundings by spending his waking hours jacked into the OASIS, a sprawling virtual utopia that lets you be anything you want to be, a place where you can live and play and fall in love on any of ten thousand planets.

And like most of humanity, Wade dreams of being the one to discover the ultimate lottery ticket that lies concealed within this virtual world. For somewhere inside this giant networked playground, OASIS creator James Halliday has hidden a series of fiendish puzzles that will yield massive fortune–and remarkable power–to whoever can unlock them.

For years, millions have struggled fruitlessly to attain this prize, knowing only that Halliday’s riddles are based in the pop culture he loved–that of the late twentieth century. And for years, millions have found in this quest another means of escape, retreating into happy, obsessive study of Halliday’s icons. Like many of his contemporaries, Wade is as comfortable debating the finer points of John Hughes’s oeuvre, playing Pac-Man, or reciting Devo lyrics as he is scrounging power to run his OASIS rig.

And then Wade stumbles upon the first puzzle.

Suddenly the whole world is watching, and thousands of competitors join the hunt–among them certain powerful players who are willing to commit very real murder to beat Wade to this prize. Now the only way for Wade to survive and preserve everything he knows is to win. But to do so, he may have to leave behind his oh-so-perfect virtual existence and face up to life–and love–in the real world he’s always been so desperate to escape.

A world at stake.
A quest for the ultimate prize.
Are you ready?

——————————————————————————————–

Den her bog tiltalte mig ret meget – jeg er jo nok lidt en nørd, jeg elsker gaming og computerspil og visse animetegneserier og sådan noget. Så den bog her lød lige som noget for mig. Og det var den egentlig også, den levede bare ikke helt op til mine forventninger.

Bogen starter ud med en frygtelig masse forklaren om verdenen som den ser ud – og det tager jo ekstra tid, eftersom det er 1. den virkelige verden, og 2. den virtuelle verden. Uanset hvad, så sker der virkelig meget meget lidt de første 100 sider. Bogens hastighed var såååå langsom, og jeg tror jeg ville have opgivet den, hvis det ikke var fordi forfatterens verdensopbygning var virkelig fascinerende og gennemtænkt.

Nå, men der begynder så endelig at ske noget – og mysteriet som det hele handler om begynder at gå i gang. Og så begynder det nærmest at gå alt for stærkt. Der bliver lagt op til en helt masse med det her mysterie og jagten på det her easter egg, men jeg synes bare det meget hen ad vejen falder til jorden. Det er svært sådan lige at sætte fingeren på hvad det er der som sådan er galt, men det er som om det hele blev gejlet op til at være noget kæmpe stort – hvorefter det så bare ikke rigtig blev helt så stort. Det skulle have været mere mere på en eller anden måde. Gåderne og så videre er egentlig virkelig, ret godt gennemtænkte og sådan. Men de virker bare lidt for simple, taget i betragtning hvor længe det har taget at lave dem for “skaberen” og hvor længe det tager for folk at komme videre med dem.

Hovedpersonen kunne jeg egentlig godt lide. Wade er sådan rimelig nede på jorden, han er realistisk og kløgtig, men han er bestemt ikke fejlfri. Han har god humor, og hans tankegang synes jeg rigtig godt om. De andre personer i bogen er alle sammen meget forskellige, og jeg syntes faktisk vældig godt om hver og en af dem – også dem der var mindre flinke.

Det er egentlig slutningen på bogen, som er mit største irritationsmoment. Den er temmelig cliché, og det virker egentlig som om den bare skulle overstås så bogen kunne blive afsluttet. Jeg var ikke tilfreds med den overhovet, og jeg synes slet ikke den afrunder historien ordentlig eller giver den store finale som der bliver lagt op til.

READY PLAYER ONE var faktisk en god bog, jeg kunne rigtig godt lide universet, både det virkelige og det virtuelle, og jeg kunne også godt lide idéen med gåderne og “skattejagten”. Det faldt bare lidt til jorden det meste af bogen – ikke fordi det var dårligt som sådan, der manglede ligesom bare noget mere powwow i form af et eller andet jeg ikke lige kan sætte en finger på. Slutningen var dog virkelig lam, og den var jeg ret skuffet over. Men alt ialt en helt okay bog. Som en sidste note vil jeg dog lige sige, at min engelske udgave har den mindste skrift jeg indtil nu har set i en bog. Puha altså, jeg kan for min død ikke forstå hvorfor nogle bøger skal trykkes så småt at man skal bruge lup for at læse det?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s