Blogtour dag 8: Anmeldelse: Klintespind #2: Ulvepige

ulvepige3 stjerner

Glemt var den tid, da de havde taget imod hende som præstinde. Folk truede med knyttede næver, skældte ud og forbandede hende. Løvinden bøjede nakken, så hornet pegede lige frem, og kurede rundt i labyrinten af smågader. Kasser og kurve blev kastet ind foran dem. I vild galop satte Serpina kurs lige imod kontrolposten ved bymuren, mens hun svingede sværdet fra side til side. Noatan var ikke kommet igennem endnu. Hun fór forbi og fangede i et glimt hans overraskede ansigt. Vagterne sprang for livet. Hurtigt så hun sig tilbage. Noatan havde stillet sin hest på tværs foran bommene, og nu viftede han med de falske papirer. ”Hun er min! Jeg har ordre fra Rigsråden!”


Ved et tilfælde undgår Serpina at blive fanget i Kongsbjerget sammen med sin familie, da troldmanden angriber Klintekongens borg og bortfører vandånden, Undinen. Serpina må flygte, for det er ikke kun troldmanden og hans Slangesværd, hun skal vogte sig for. Landet Soria er blevet indtaget af sit fjendtlige naboland, og et gammelt broderskab blandt Sorias herremænd forfølger og undertrykker befolkningen. Sammen med Noatan må Serpina forsøge at opspore troldmanden og vandånden. Uden Undinen kan hun ikke komme sin familie til undsætning. Og Noatans folk vil snart gå til grunde.

———————————–


ULVEPIGE er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, men meninger og holdninger er mine egne.


Serpina sluttede på en måde som ikke rigtig var en cliffhanger, men mere en virkelig spændende slutning med SÅ meget i vente. ULVEPIGE tager fat rimelig hurtigt efter Serpinas slutning, hvilket jeg var begejstret for. Historien i den første del af bogen foregår stadig i Soria, hvor der nu sker ting og sager efter at Mithram er spærret inde i klinten og kongen er stukket af. Broderskabet laver rav i den, og prins Augustin må skjule sig. Tempoet i den her del er ligesom i Serpina: langsomt, men ikke sådan at man føler at det er langsomt. Mere som om at historien er detaljeret, og at man får det hele med, noget som jeg elskede.


Den næste halvdel af bogen foregår væk fra Soria, og her kommer vi ud i et meget mere fantasyagtigt univers. Til at starte med fungerer det meget godt, det er spændende og interessant, og Helle Ryding er virkelig god til at finde på. Men så sker der det, at man ligesom får overload på nye universer og nye steder og nye ting. Det bliver simpelthen for meget nyt på for få sider, og visse ting bliver også lidt forvirrende, fordi det hele kommer til at gå lidt for stærkt. Lidt alá det bliver hurtigt forklaret – og så videre til det næste. Det var stadig spændende, jeg jeg kunne godt have tænkt mig at man lige fik lov til at få pusten inden man blev kastet ud i det næste nye.


Jeg kunne rigtig godt lide måden Serpina og Noatan udviklede sig på gennem bogen. De bliver begge to meget anderledes, og vokser på en eller anden måde med historien og det ansvar, der er blevet givet til dem. Især Serpina begynder også at tænker over og tage stilling til flere spændende problemstillinger. Jeg kan virkelig godt lide Serpina, og Noatan er måske ikke min favorit, men jeg godt lide at han er godt defineret og godt udtænkt som person, og at han får lov til at udvikle sig – og begå fejl. Anaja er jeg til gengæld helt og aldeles vild med – jeg vil også have en spinder!

>BR>

Jeg kunne godt lide måden bogen flettede flere råde tråde sammen på. Man kan mærke, at plottet fra bog et bliver ført videre, men også at det ikke kun er det store plot. Der er flere små ting man kan se hænger sammen, og det synes jeg var fedt. Især slutningen på ULVEPIGE synes jeg var fantastisk og gav virkelig god mening – selvom jeg havde gættet det meste af det på forhånd.


Alt ialt var jeg ret vild med ULVEPIGE. Jeg synes der var overload på nye universer og nye ting, og jeg tabte lidt pusten på vejen. Starten af bogen var dog lige så fantastisk som Serpina, og slutningen lover virkelig godt for sidste bog i serien, Månebarn. Jeg kunne også virkelig godt lide, at både Serpina og Noatan fik lov til at udvikle sig gennem bogen. Der var også tydelig sammenhæng mellem mange ting fra Serpina og Ulvepige, og det synes jeg var fedt.


Se også http://laesehestendks.wordpress.com/for Maries anmeldelse af ULVEPIGE


Se også http://bogpaatvaers.blogspot.dk/ for Kathrines anmeldelse af ULVEPIGE


Se også http://boglabyrinten.wordpress.com/ for Michelles anmeldelse af ULVEPIGE


Se også http://frkhyms.blogspot.dk/ for Sabinas anmeldelse af ULVEPIGE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s