Blogtour Dag 1: Anmeldese af Morganas Kilder #1: Den Sorte Ravns Forbandelse

morganas kilder 14 stjerner




  • Titel: Den Sorte Ravns Forbandelse
  • Serie: Morganas Kilder #1
  • Forfatter: Helle Ryding
  • Antal sider: 351
  • Udgivet: 2005
  • Sprog: Dansk
  • Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
  • ISBN: 978-87-17-04263-6
  • Læst: 24/4 til 27/4

Hvorfor har Elisa kræfter, hun ikke selv kan styre? Hvordan kan det være, hun altid ved, hvordan alle stjerner og planeter står på himlen? Og hvorfor vokser hendes hår hurtigere end alle andres?

12-årige Elisa er ikke som andre mennesker. Da hun var spæd, efterlod hendes mor hende i en kurv foran herregården Svaneborg. Moderen forsvandt, og det samme gjorde et brev, der fortalte om en frygtelig forbandelse.

Nu dukker det gamle brev pludselig op og forandrer Elisas trykke tilværelse på Saneborg. Samtidig flytter en mærkelig gæst med en høg ind på herregården, og en nat lokkes Elisa til at ride ud i Ellemosen, hvor mosefolket og svartalfer venter på hende i det bundløse mudder.

Hvad sker der med hende? Hvem er hun egentlig, og hvor kommer hun fra? I sin søgen efter sandheden om sig selv må Elisa helt ud til et sted hvor regnbuen ender.

————————————————

Den Sorte Ravns Forbandelse er et anmelderseksemplar fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, men meninger og holdninger er mine egne.

Af en eller anden grund har jeg aldrig fået læst Morganas Kilder-trilogien. Jeg tror det var forsiden der ikke rigtig fangede mig, og så blev jeg ved med at tænke “næste gang kommer den med hjem”. Det var en fejltagelse, for “Den Sorte Ravns Forbandelse” var spændende, opfindsom og fængende fra start til slut.

Bogens hovedperson er 12-årige Elisa. Hun var en super hovedperson. Hun var modig, stædig og havde et stænk af vildskab som jeg virkelig godt kunne lide. Samtidig er hun virkelig loyal og er en gennemgående flink og venlig person, selvom hun også har fejl og for eksempel har temperament og bliver vred over de forkerte ting. Hun havde en rigtig god blanding af de rigtige personlighedstræk, og jeg kom rigtig hurtigt til at holde af hende og jeg elskede at følge hende.

I det hele taget var bogen fyldt med velbeskrevne, velformulerede personer. De var alle sammen forskellige, og selvom der var et stort persongalleri var jeg aldrig i tvivl om hvem der var hvem, fordi de hver i især havde helt deres egen personlighed, der var forskellig fra alle de andres. Jeg kunne især godt lide Rigmor, jeg synes hun var et spændende pust til historien.

Jeg elskede universet. Jeg beundrer Helle Rydings evne til at udvikle og finde på et så fantastisk fantasyunivers. Alle de små detaljer passer så godt sammen, og det er alt sammen spændende, interessant og anderledes. Jeg elskede mosekonerne, svartalferne, magien, nisserne, alle de gamle sagn som fik liv, og måden det blev blandet med helt nye ting. Der var så mange forskellige aspekter af det her univers, men det blev aldrig for meget eller forvirrende, for man fik det fortalt stille og roligt og lidt ad gangen – og på en meget simpel måde. Det var fænomenalt gjort.

Plottet var også virkelig godt. Man blev konstant holdt til ilden, og det var en god blanding mellem dagligdagsliv på Svanebog og plotrelevant handling. Der var også en tilpas god del action, hverken for meget eller for lidt. Jeg kunne godt lide at man fra starten fik fornemmelsen af et større plot, der strakte længere end bare den første bog, ligesom der var mere end et enkelt plot til historien.

Mine eneste meget små forbehold i forhold til den her bog må være Elisas alder og sproget. Sproget blev ind imellem en smule fordansket synes jeg, og det gik hen og blev lidt tungt. Ind imellem blev der også brugt ord og udtryk som jeg synes var lidt sære, for eksempel “råber” personerne flere gange hvor jeg synes at det at råbe måske var lige i overkanten. 12 år synes jeg også var lige lovlig ungt til Elisa. Hun opfører sig heller ikke rigtig som om hun er 12 år gammel, mere som om hun er måske 14 eller 15. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes hun tænkte og opførte sig en god del ældre end 12 år. Men det var småting, og egentlig ikke noget jeg havde noget imod mens jeg læste bogen.

Alt ialt var jeg begejstret for Den Sorte Ravns Forbandelse. Jeg var imponeret overforfatterens opfindsomhed og det spændende univers. Historien var fængende hele vejen igennem, og jeg synes Elisa var en virkelig god hovedperson. Jeg ærgrer mig lidt over jeg ikke har fået læst serien noget før, og jeg skal helt sikkert have læst de sidste to bøger i trilogien.

2 meninger om “Blogtour Dag 1: Anmeldese af Morganas Kilder #1: Den Sorte Ravns Forbandelse

  1. Pingback: Helle Ryding Blog Tour – dag 1 | Boglabyrinten

  2. Pingback: Helle Ryding Blog Tour

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s