Anmeldelse: The one that i want

the one that i want5 stjerner



  • Titel: The one that i Want
  • Serie: Enkeltstående
  • Forfatter: Jennifer Echols
  • Antal sider: 259
  • Udgivet: 2011
  • Sprog: Engelsk
  • Forlag: Simon Pulse
  • ISBN: 978-1-4424-5236-7
  • Læst: 8/5 til 9/5

Love is supposed to be easy – isn’t it?

Gemma can’t believe her luck when the star football player starts flirting with her. Max is totally swoonworthy, and he even gets her quirky sense of humor. So when he asks out her so-called best friend, Addison, Gemmas heartbroken. 

Then Addison pressures Gemma to oin the date with one of Max’s friends. But the more time they all spend together, the harder Gemma falls for Max. She can’t help thinking that Max likes her back – it’s just too bad he’s already dating Addison. How can Gemma get the guy she wants without going after her best friend’s boyfriend?

—————————————–

THE ONE THAT I WANT er den første YA contemporary jeg har læst. Normalt er jeg jo egentlig 100% til paranormal og fantasy, med et romantisk islæt. Men på det seneste har jeg haft lyst til noget ukompliceret romance, hvor det var kærlighedshistorien der var i fokus. Noget hvor man ikke skulle opdage en ny verden eller ny art vampyr, men en mere simpel historie om high-school-forelskelse og forhold.

THE ONE THAT I WANT var netop det. Den var ikke pladderromantisk, og den havde også nogle lidt svære problemer (såsom overspisning og mobning), men den var en letlæst romance, og lige det jeg længe havde cravet. Jeg elskede det lette sprog og den lette, friske måde den var skrevet på var virkelig skøn. Den havde den der high-school-stemning, selvom den foregik mest udenfor (jeg fandt ikke helt ud af om det var en ferie eller hvad det var), men lige netop den stemning var fantastisk.

Jeg kunne virkelig godt lide personerne – dem alle sammen. De var langt fra perfekte, men de var ikke så fuld af irriterende personlighedstræk at jeg fandt dem utroværdige eller at de blev belastende. De blev til gengæld virkelige og troværdige, og jeg elskede dem. Også de mindre søde af dem.

Faktisk er det lige før Addison er min yndlingsperon, selvom hun er en værre kost (pardon my french). Hun er simpelthen bare led, men på en måde som ikke er for meget eller bliver latterlig. Der var også mere til hende end man lige går og tror, og det gjorde sig faktisk gældende for alle personerne. Det synes jeg var skønt, og jeg elskede at lære personerne at kende.

Selve historien var jeg også helt skudt i. Jeg kunne virkelig godt lide romancen, forviklingerne og løgnene. Me like!

Jeg elskede THE ONE THAT I WANT. Den var let, frisk og sød, selvom den også handlede om lidt sværere emner. Jeg elskede personerne og romancen. Det er helt sikkert ikke den sidste YA contemporary jeg læser.

2 meninger om “Anmeldelse: The one that i want

  1. Nej, det gør det overhovedet ikke nemmere! Og det har også taget mig lang tid at finde én jeg stoler nok på, til at overdrage den til i første redigeringsfase. For mig handler det ikke kun om at give slip på nuværende tidspunkt, men også at gøre det under de rette forhold. Jeg er meget øm omkring den og den skal ikke “slippe ud” eller ende et eller andet tilfældigt sted, sådan uforvarende.

  2. Det kommer jeg også til med mine testlæsere senere hen. Jeg har allerede gjort mig visse overvejelser og det er vigtigt for mig at de er underforstået med de regler jeg sætter op og omstændighederne for at læse den.🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s