Anmeldelse: Breathe #1: Breathe

breathe 13 stjerner



  • Titel: Breathe
  • Serie: Breathe #1
  • Forfatter: Sarah Crossan
  • Antal sider: 371
  • Udgivet: 2012
  • Sprog: Engelsk
  • Forlag: Bloomsbury
  • ISBN: 978-1-4088-2719-2
  • Læst: 7/5 til 8/5

When oygen levels plunge in a treeless world, a state lottery decides who will live inside the pod. Everyone else will slowly suffocate.

Years later, society has divided into Premiums and Auxiliaries. Only Premiums can afford enough oxygen to live a normal life. Dissenters to the regime are ejected from the pod.

Alina belongs to a rebel group. On the verge of capture, she is rescued by a Premium boy. They escape the Pod but with only two days worth of air. Outside they unearth conspiracy on a breaking scale. Everything depends on their survival.

BREATHE er skrevet fra tre forskellige synspunkter: Alina, Quinn og Bea. Quinn er en fyr, og noget af det første jeg lagde mærke til var, at man kunne mærke han var et hankønsvæsen. Ikke fordi han gloede på bagdele eller noget, man der var forskel på ham og de to andre. Og gud, hvor var det rart for en gangs skyld at læse et synspunkt fra en fyr, man rent faktisk kunne mærke var en fyr.

Nå, men tilbage til det med de tre forskellige synspunkter. Normalt er det ikke min kop te, for jo mere man deler bogen op i forskellige synspunkter, jo mindre når man at lære de forskellige personer at kende. Man kunne sige, at de bliver mindre levende, fordi de får mindre plads. Men Sarah Crossan har formået i løbet af de første 30 sider at give hver af vores tre hovedpersoner så meget liv og karakter, at jeg allerede følte at jeg kendte dem, holdt af dem og ville høre mere om deres historie. Jeg var fanget – ikke af historien, for den var jo knap nok gået i gang, men af deres personlighed.

Og når jeg nu var fanget på den måde, så hang det også sammen med måden bogen var skrevet på. Meget let og friskt, på en måde så man hurtigt kommer ind i den. Personernes samtaler og hverdag virker så virkelig og realistisk, at jeg slubrede det i mig og ville have mere. Det var faktisk virkelig, virkelig godt.

Så er der universet – det er jo en dystopisk bog, og den har derfor en del den skal fortælle os. Hvad skete der siden man nu bor i kupler, og hvorfor forsvandt ilten? Det har forfatteren også formået at finde et vældig godt svar på, og hun har opbygget en fantastisk god dystopisk setting. Den var troværdig, og jeg kunne virkelig, virkelig godt lide den overall idé. Den er dog ikke helt fejlfri, men det er småting.

Bogen starter med andre ord virkelig godt. Historien er god, personerne er fantastiske, den dystopiske setting er lige så fantastisk – og det går fint indtil man når omtrent halvvejs. Så bliver bogen meget hurtigt temmelig flad. Der sker en hel masse, og det jo fint nok – bortset fra, at det er temmelig kedsommeligt. Jeg tror det for mit vedkommende skyldes, at man møder nogle personer, som virkelig ikke giver nogen som helst mening. Deres handlinger giver ingen mening what so ever. De er rå, men på den forkerte måde. Det er dem, der skal forestille at være “de gode”, men de er lige så slemme som “de onde”. Og eftersom det slet ikke gav mening i forhold til noget som helst, synes jeg egentlig bare det var latterligt. Så især den sidste tredjedel af bogen følte jeg bare jeg skulle have den overstået.

Jeg er faktisk ret ked af, at BREATHE vendte på en tallerken på den måde. Den startede SÅ godt, og jeg elskede den faktisk – jeg slugte de første 200 sider i ét hug, jeg var begejstret, og så blev det hele bare fladt til sidst. Jeg har alligevel givet bogen tre stjerner, fordi den var virkelig god i starten, og egentlig var handlingen også okay – det var bare måden visse ting skete på der ikke duede for mig. Og gud hvor var jeg betaget af det dystopiske univers, forfatteren har fået fremtryllet. Jeg skal i hvert fald læse nummer to i serien for lige at se, om ikke det fantastiske vender tilbage – jeg er ikke helt villig til at opgive endnu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s