Anmeldelse: Delirium #1: Delirium

delirium 12 stjerner



  • Titel: Delirium
  • Serie: Delirium #1
  • Forfatter: Lauren Oliver
  • Antal sider: 361
  • Udgivet: 2012
  • Sprog: Dansk
  • Originaltitel: Delirium
  • Forlag: Politikens Forlag
  • ISBN: 978-87-400-0717-6
  • Læst: 6/5 til 7/5

Lena lever i en verden, hvor kærlighed er en sygdom. Når hun fylder 18 år, skal hun opereres, så hun kan leve trygt og roligt resten af livet – uden smerte og uden kærlighed.

Lena glæder sig, men 95 dage før operationen møder hun Alex, og så sker det, der ikke måtte ske: Lena forelsker sig.

DELIRIUM starter egentlig okay ud. Jeg kunne godt lide de korte kapitler, og de der introer til hvert kapitel, der var lavet som uddrag fra forskellige bøger fra Lenas verden. Man blev samtidig stille og roligt introduceret til Lenas verden, og det hele går egentlig vældig godt.

Lige indtil Lena er til sin evaluering, cirka 30 sider inde i bogen. Her er der nogle oprører, som spolerer det hele og laver kaos – ved at lukke køer ind på anlægget. Undskyld, men dét kunne jeg på ingen måde tage seriøst. Det var virkelig åndssvagt. De kunne ikke springe noget i luften eller kaste med maling? Nej nej, de lukker køer ind. Ej, vel?

Herefter går det støt ned ad bakke. Bogen har en slags melankolsk følelse omkring sig, og det er ikke på den gode måde. Lena er lidt et tudefjæs, der beklager sig lidt over alting. Hun kan ikke tage sig sammen til at mene noget om noget som helst, og hun kan heller ikke tage sig sammen til at se sine egne følelser i øjnene. Det gør bogen meget meh – sådan lidt intetsigende. Når der endelig sker noget, så kunne jeg ikke rigtig få mig selv til at bekymre mig ret meget om det, fordi Lena bare er meh. Kedelig og intetsigende. Hun har ingen gnist, ingen rigtig personlighed andet end åh-nej-jeg-ved-ikke-hvad-jeg-stille-op-med-mig-selv. Og jeg synes ikke hun udvikler sig før til sidst. Hun benægter bare.

Jeg kan til gengæld godt lide Hana. Hana har den der gnist, som jeg synes Lena mangler. Det kan godt være, at Hana også er lidt led ind imellem, men i det mindste er hun levende og troværdig. Hun føltes som en virkelig person. Alex var også nogenlunde, men han var meget som Lena: meh. Kedelig og intetsigende. Lenas familie kunne jeg også godt lide, især fordi de ikke var perfekte.

Overall kunne jeg godt lide universet. Jeg kunne godt lide idéen, og den fungerede. Der var flere rigtig spændende aspekter, men der var desværre også ting jeg synes ikke helt hang sammen. For eksempel: hvis kærlighed er en sygdom, som rammer dem der ikke er opererede, hvorfor må ikke-opererede piger så hænge ud med opererede drenge? Det giver da ingen mening? Bare fordi den ene part er opereret forhindrer det jo ikke den anden i at blive forelsket, især fordi sygdommen jo ifølge bogen ikke smitter ved berøring eller er luftbåren. Det er i øvrigt heller ikke gjort helt klart hvordan den efter sigende skulle smitte. Samtidig så synes jeg ikke helt det hænger sammen, at kærlighed er forbudt og farligt, men at man i fling taler om hvor meget man elsker forskellige ting. Altså, hvad?

Alt ialt var DELIRIUM ikke lige det jeg troede den var. Det skyldes især Lena, som var var meget intetsigende og kedelig, og gav hele bogen en meh-følelse. Jeg kunne godt lide universet, selvom det havde huller, men det vejede bare ikke rigtig op for Lena, desværre. Det var dog en okay bog, den var spændende flere steder og især at dykke ned i universet var spændende.

5 meninger om “Anmeldelse: Delirium #1: Delirium

  1. Jeg er enig i din holdning omkring Lena! Hun ødelagde også bogen for mig, og jeg tror ærlig talt Delirium ville ha’ været meget bedre med en anden hovedperson. Det er som om Lena bare er pisse utilfreds ligemeget hvor hun kigger: altså regeringen er dårlig, men oprørerne er måske liiiige en tand for meget for hende også. :p

    1. Ja, synes godt nok bare hun var træls. Hun nærmest skjuler sig for sig selv, og kan ikke rigtig tage stilling til noget som helst. Argh hvor var det frustrerende😛 Alting er bare træls, men hun tør søreme ikke tænke en sammenhængende tanke om det .. Altså! xD

  2. Jeg var også lidt “blah” omkring Lena og Delirium. Jeg kunne så godt lide ideen omkring den, men det hele druknede bare i hendes konstante ynk og selvmedlidenhed. -_-

    Og tak for tippet med ad-blocker. Du er hermed officielt min helt, for f*ck de reklamer er belastende da! Må straks kigge på det.🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s