Anmeldelse: Watersong #2: Lullaby

Watersong 23 stjerner



  • Titel: Lullaby
  • Serie: Watersong #2
  • Forfatter: Amanda Hocking
  • Antal sider: 290
  • Udgivet: 2012
  • Sprog: Engelsk
  • Forlag: Tor
  • ISBN: 978-1-4472-0573-9
  • Læst: 27/4 til 28/4

Gemma tried not to hate them, but it was just too little, too late.

Gemma had to disappear with Penn, lexi and Thea after a night of incredible violence on the island. She can still barely come to terms with her new affinity with the ocean -and the siren powers that go with it. Now she´s been transformed, gemma has no choice but to leave all she loves behind. She swears she won’t lose her humanity, but the call of the sea is maddening and compulsive. 

Harper won’t give up on her missing siter. The search draws her vloser than she’d like to bohemian Danial, but she could really use his help. They’d almost given up, until a small news item tells of a horrific murder in a nearby beach town, and Harper thinks she’s found the deadly group. But can Gemma’s curse be reversed? and what if she doesn’t want to come home?

Jeg var ret spændt på den her bog. Watersong var spændende og lidt mørk, men jeg var egentlig lidt skuffet over Lullaby.

Det starter nu egentlig meget godt ud. Historien er sådan set fin nok, den er spændende og man bliver holdt til ilden med de to skiftende points of view. Man hører bare meget mere til Harper end til Gemma, og det var lidt ærgeligt, for Gemma er bare meget mere spændende i den her sammenhæng. Det er jo hende der har alle de interessante Sirenekræfter, som hun nu er i gang med at opdage, og i stedet for at få en hel masse spændende info om det, så hører man meget mere om Harper, som ikke er videre intelligent og ikke har andet i hovedet end at skubbe Daniel fra sig.

Jeg elsker hele universet omkring Sirenerne/havfruerne. Det er mørkt, klamt og dystert, og jeg vil vide alt om det! Der er så meget af det som er originalt, godt fundet på – og vigtigst af alt: gennemtænkt. For eksempel det der med at havet kalder på dem, og at de bliver syge  og sygner hen, hvis de ikke kommer ud og svømmer ofte nok. Me like!

Med hensyn til personerne, så er det her jeg nok er mest skuffet – Harper var virkelig irriterende. der er flere personer omkring hende der kan – og vil – hjælpe hende med at finde Gemma. Men hun skubber dem bare fra sig og nægter at tage imod deres hjælp med den begrundelse, at “hun skal koncentrere sig om at finde sin søster og ikke har tid til at passe venskaber bagefter”. Ej hold nu op, man skulle jo tro det at finde din søster var lidt vigtigere? Men nej. Hun er for eksempel vild med Daniel, men ham bliver hun ved med at skubbe væk, med samme begrundelse. Ej men så hold dog op, du er 16 år gammel! Gemma er 15, nu må du lige styre dig. Jeg havde virkelig et anstrengt forhold til Harper, for jeg synes ikke hun gav ret meget mening. Jeg kunne til gengæld rigtig godt lide Gemma, Daniel og Alex.

Alt ialt var det faktisk en god bog, men eftersom Harper fyldte meget i den og hun virkelig irriterede mig, så havde jeg det lidt svært med LULLABY. Jeg savnede Gemma, og jeg ville ønske bogen havde været mere balanceret mellem de to. Jeg kan dog rigtig godt lide serien og den måde den udvikler sig på, og jeg skal stadig læse næste bog, Tidal, når den udkommer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s