Anmeldelse: Halo #1: Halo

Halo 14 stjerner



  • Titel: Halo
  • Serie: Halo #1
  • Forfatter: Alexandra Adornetto
  • Antal sider: 484
  • Udgivet: 2010
  • Sprog: Engelsk
  • Forlag: Atom
  • ISBN: 978-1-07410-76-5
  • Læst: 3/4 til 13/4

Is love a great enough power against evil? Three angels are sent down to bring good to the world: Gabriel the warrior, Ivy the healer and Bethany, a teenage girl who is the least experienced of the trio. But she is the most human, and when she is romantically drawn to a mortal boy, the angels fear she will not be strong enough to save anyone – especially herself …

Jeg kunne virkelig virkelig godt lide Halo. Jeg må indrømme jeg altid er skeptisk når jeg starter en engle-bog, for tit så fungerer det bare ikke helt med de der engle. Det synes jeg dog det gjorde her. Jeg kan rigtig godt lide måden det hele er bygget op på. Idéen med, at himlen og helvede sender agents ned på jorden for at kæmpe, og at de forklæder sig i menneskelige skikkelser for ikke at vække opsigt synes jeg fungerede rigtig godt. Emnet omkring himlen og Gud blev heller ikke undgået (som det tit gør), men var opbygget, beskrevet og omtalt på en rigtig god måde. Det blev aldrig for meget, og opbygningen af det hele var spændende og interessant. Og vigtigst af alt: jeg følte ikke jeg blev prædiket for.

Bethany kunne jeg godt lide. Normalt er hun nok sådan en type personlighed, som jeg ville have problemer med – hun er lidt stille og tilbageholdende, god og venlig og sød og rar. Well, hun ER jo også en engel. Men hun har en måde at tænke og opføre sig på, som er sjov og anderledes, og så har hun samtidig også et lille strejf af oprør i sig, som jeg godt kunne lide. Hun gør for eksempel ikke bare gode ting hele tiden oveni hinanden, men vælger med omhu og tænker over tingene.

Hun udvikler sig også rigtig meget i løbet af bogen, men uden det går ud over hendes grundlæggende personlighed. Man kan tydeligt mærke, hvordan hun bliver mere og mere menneskelig. Hun opfører og tænker mere og mere som et mennesker, men hun mister aldrig de dele af hendes personlighed der gør hende til Bethany, og det synes jeg var fedt.

Xavier er fyren hun forelsker sig i. Og guuuuud hvor er han dejlig! Han er tilpasse blanding af mandig, ridderlig, sød, venlig, romantisk og et strejf beskyttende. Han blev aldrig kvalm eller for meget, og for mig var han noget nær perfekt hele vejen gennem bogen. Hans personlighed skinner tydeligt igennem, og man føler hurtigt man kommer til at kende ham, og derfor kommer man hurtigt til at holde af ham. Jeg elskede hvert sekund af ham og Bethany sammen, han var simpelthen skøn.

Selve historien og plottet synes jeg var virkelig godt – det meste af bogen. De første 400 sider omhandler Bethany, Ivy og Gabriel der forsøger at finde sig til rette blandt menneskene, og derefter Bathany’s liv på skolen, hvor hun møder Xavier og deres kærlighedshistorie begynder at rulle. Der er en anden plotlinie også, men den afslører jeg ikke. Det hele fungerer virkelig godt i den del af bogen. Det er spændende, og jeg elskede at følge Bethany i hendes forsøg på at tilpasse sig menneskelivet og senere hendes liv på skolen.

Slutningen fungerede dog ikke rigtig for mig. Jeg synes den var fesen og ret kedelig. Jeg følte der var blevet lagt op til en hel masse, og så skete der ikke rigtig noget. Det blev ret fladt.

En anden lille ting ved bogen som jeg bemærkede var, at der var nogle fejl undervejs. For eksempel iger Bethany i starten at hun ikke kan forstå at mennesker taler om kærlighed til materielle ting som for eksempel møbler eller en film, hvorefter hun to linier senere siger hun elsker tapetet på hendes værelse. Eh, det hænger jo ikke helt sammen så. Men det var småting, og det generede mig ikke. Der var ingen fejl i forhold til plottet, men der var et par af de her små huh-fejl.

Til sidst synes jeg at sproget var rigtig rart. Ikke fordi at det er super nyskabende eller vildt poetisk, men forfatteren har formået at fange en smule af den der engle-hellighed i sproget. Man fornemmer at de er fra en anden verden på måden de taler og tænker på, og det synes jeg var virkelig fedt. Samtidig er det let at læse og let at forholde sig til, og det kunne jeg godt lide.

Alt ialt er jeg begejstret for Halo, jeg elskede Bathany og Xavier, jeg elskede opbygningen af universet, og jeg er ret spændt på hvad der sker i næste bog. Slutningen skuffede mig lidt, men op til da var jeg begejstret for mere eller mindre alting. Og kan man i øvrigt andet en elske coveret?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s