- Titel: The Forest of Hands & Teeth
- Serie: The Forest of Hands & Teeth #1
- Forfatter: Carrie Ryan
- Antal Sider: 308
- Udgivet: 2009
- Forlag: Gollancz
- Læst: 9/12 til 10/12
In Mary’s world there are simple thruths. The Sisterhood always knows best. The Guardians will protect and serve. The Unconsecrated will never relent.
and you must always mind the fence that surrounds the village; the fence that protects the village from the Forest of Hands and Teeth.
But, slowly, Mary’s truths are failing her. She’s learning things she never wanted to know about the Sisterhood and its secrets, abd the Guardians and their power, and about the Unconsecrated and their relentlessness. When the fence is breached and her world is thrown into chaos, she must choose between her village and her future – between the one she loves and the one who loves her.
And she must face the thuth about the Forest of Hnads and Teeth.Could there be life outside a world surrounded by so much death?
The Forest of Hands & Teeth efterlod mig meget splittet. Jeg delvist elskede og hadede den. Sproget er meget monotont, og det bliver også temmelig kedeligt at læse – det giver sådan en lidt død fornemmelse i hovedet, lidt som når man bare sidder og sumper dårligt tv. Det er i og for sig en dårlig ting – men det er også en god ting, for det giver den der lidt dunkle, dystre stemning. Det er lidt svært at forklare, men det bidrager til håbløsheden, elendigheden og følelsen af at det hele er gråt og sort.
Mary var delvist en god hovedperson med interessante tanker og reflektioner og delvist en møgirriterrende, egocentreret teenager. Jeg havde faktisk rigtig svært ved at se. hvordan de to så forskellige dele af en person kunne være en og samme? Hun foretager sig rigtig mange dumme ting, hun er ligeglad med sin påståede bedste veninde, hun er ligeglad med alle de ofre alle andre gør for hende – indtil de dør eller kommer til skade og hun pludselig kommer i tanke om det. Meget belejligt. På andre tidspunkter er hun super moden og tænker helt anderledes – som for eksempel forstår hun hendes mors valg, og hun forudser også hendes brors reaktion – det hører ikke rigtig sammen synes jeg, og meget af tiden var hun temmelig irriterende. Mange af de andre personer bare også præg af at opføre sig virkelig underligt. De siger eller gør en ting, og senere siger eller gør de noget helt modset uden nogen egentlig forklaring- hmm.
Jeg kunne rigtig godt lide selve historien og universet. Fælles for mange zombiebøger og film er, at de alle finder sted umiddelbart efter katastrofen – men her er vi flere generationer ude i fremtiden. Me like! Hele opbygningen med landsbyen, hegnet, Sisterhood, Guardians og så videre var super fedt og rigtig godt gennemtænkt og troværdigt. Jeg var vild med det! Den første halvdel af bogen var faktisk rigtig spændende, omend det hele skete liidt hurtigt, og jeg følte lidt at der kunne have været meget mere bog ud af det, hvis der var blevet gjort lidt mere ud af tingene. For eksempel irriterer det mig til døde at vi aldrig lærer Søsterskabets hemmeligheder at kende. Jamen argh altså! Der bliver hintet så meget til det at det kunne have udgjort en bog i sig selv.
Den anden halvdel af bogen var noget mere tam og kedelig, og det har især noget at gøre med at det efterhånden gik op for mig at jeg nok ikke ville få svar på nogen af de spørgsmål jeg efterhånden sad inde med som læser. Det dræbte meget af spændingen for mig, for når hovedpersonen samtidig ikke lige er en du har lyst til at checke ind hos hele tiden, ja, så dør det bare lidt. Tiden i landsby nummer 2 var vist mest af alt spildtid – jeg kan slet ikke se hvad vi skulle bruge 80 sider til det på? Slutningen var jeg til gengæld lidt mere vild med!
Nu er jeg så kommet med en pokkers masse kritik, og alligevel har jeg givet den her bog 3 stjerner – for her 2 dage efter tænker jeg stadig på den, og da jeg sad med den var jeg nærmest ikke til at ruske fri. The Forest of Hands and Teeth har måske en del fejl og mangler, men den formåede alligevel på en måde at fortrylle mig.
Sus' bogblog 